Voldsomt sammenstød
Der skete kort før klokken 16.30 mandag et alvorligt færdselsuheld på rute 9 nordøst for Nakskov. En personbil kørte af endnu ukendt årsag over i den forkerte vejbane og kolliderede frontalt med et lastvognstog, der var på vej mod færgen i Tårs, skriver folketidende.dk.
Føreren af personbilen, en mand, blev frigjort af Falck og brandvæsen og kørt til Nykøbing F. Sygehus. Hans tilstand blev senere betegnet som stabil, og han slap heldigt med mindre knubs.
Ifølge chaufførens beretning kom personbilen pludselig direkte imod ham. Han forsøgte at undvige, men personbilen gjorde tilsyneladende det samme, så det endte med en frontal kollision. Kort forinden måtte en anden bilist køre ud i rabatten for at undgå den selvsamme personbil, der var kommet i den forkerte vognbane.
[add:237]