Glade skraldemænd
Der er mange skraldemænd, der smiler på jobbet. I hvert fald hvis man skal tro et nyt forskningsprojekt, der ser på fremtidens problem-job.
Og de mange skraldemænd, der tager skraldet med glæde, kommer bag på Peter Hasle, der er professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Han peger på, at glæden hos dem, der vender bøtterne, skyldes en særlig kultur, der har vægt på holdånd, frihed og mindre brok end i andre job. Det oplyser han til Magasinet Arbejdsmiljø ifølge fagbladet3f.dk.
Der er dog også bagsider af skralde-medaljen - fx når skraldestativet er gemt bag væltede cykler. Eller når der aldrig er ryddet for sne.
Her er skraldemændene fanget mellem akkord, loyalitet over for vognmanden og borgere, der kan blive sure.
[add:306]