DEBAT: Kommentarer til Willy
Hvordan vil du forbyde lastbilers kørsel fra 1/12 til 1/2 det kan ikke lade sig gøre, for hvordan vil man få varer ud til forretninger og den slags, men man skulle forbyde personbiler at køre fra kl 09.00 og frem til 16.00, så kan det være, at lastbilerne ikke bliver generet af personbiler, der ikke kan finde ud af at køre og generer lastbilerne, for de kan ikke se, hvor mange tons de har på, for det er ikke lige sådan at stoppe en lastbil med 30 tons eller mere.
Jan Jacobsen
Dyrehovedgårds Alle 65
4220 Korsør
Måske det var en meget bedre ide, hvis de vognmænd og chauffører, der vil noget med dansk transport, gik på juleferie fra d. ca. 10 december.
Så kan de jo få alle de fordrukne østchauffører til at køre julevarer til hylderne. Så kan det være, det vil gå op for den røde regering og alle dens medløbere, at danske lastbiler til varetransport ikke kan undværes.
Det store milionspørgsmål er så bare, om der snart er så mange rigtige danske vogmænd tilbage, at det kan mærkes. Kim Johansen, Frode Laursen, DSV m. fl. kører jo så meget ulovlig cabotage i forvejen, uden at myndighederne griber ind. Ja, man er vel stadig lidt naiv!
Jørgen Rasmussen
Gravergyden 1
5690 Tommerup
Det har du ganske ret i, Willy, dejligt med klar tale. Det er lidt tankevækkende, du og jeg kan se problemet, og så har vi en masse mennesker siddende, som åbenbart vender det døve øre og blinde øje til.
De har nok travlt med at tilrettelægge næste frokost eller rejse til et eller andet, som man kalder relevant for foreningarbejde, eller hvordan man får flere biler på hvide plader og Stanislaw til at styre.
N. K. Kristensen
Skovvænget 95
7540 Haderup
Her må man jo desværre give Willy Davidsen ret langt hen ad vejen. Vores erhverv er truet fra mange sider. Vi har nogle speditions- og vognmandsvirksomheder, der fører sig frem med deres brug af discountchauffører fra øst uden nogen spor af moral og etik.
Derefter har vi befolkningen og medtrafikanter, som alle tror, at bøfferne selv kan gå hen i supermarkedet, og slet ikke har en forståelse for, at vi alle skal være her. Kig rundt i stuen og nævn mig tre ting, der ikke har været transporteret på en lastbil.
Så har vi nogle politiske politifolk, der mener, at vores erhverv skal betale vores statsunderskud. Derimod kan vores billige konkurrenter fra øst gøre, som det passer dem.
Der er bestemt heller ingen opbakning fra vores organisationer, her ønsker man bare at tale i stedet for at handle. Jo, det er sgu op ad bakke...
Torben Østergaard Høgh
Møllebækvej 12, Bjerregrav
9632 Møldrup
[add:176]