23948sdkhjf

Advarer mod ny chaufførmangel

De første tegn på chaufførmangel er begyndt at dukke op, så med lidt mere gang i hjulene vender problemet fra 2006-7 tilbage med mangel på velkvalificerede chauffører. Derfor er tiden inde til at overveje at ansætte en eller flere elever nu, lyder opråbet fra Kjøbenhavns Vognmandslaug.

Regeringen har i finanslovsforslaget fremsat forslag om at forhøje praktikpladspræmien til 70.000 kr. i 2011. Målet med det forhøjede tilskud er at tilgodese de arbejdsgivere, der påtager sig et større ansvar ved at have elever i længere tid.

Konkret ønsker regeringen, at den eksisterende præmie i de tre første måneders prøvetid bibeholdes og udbetales som i den gældende ordning med 6.000 kr. for hver måned af den gennemførte prøvetid. Herefter udbetales bonusrater på 13.000 kr. efter 6, 9, 12 og 15 måneder.


Mærkes allerede

»På trods af de mindre optimistiske tal fra Danmarks Statistik, er det opfattelsen i Kjøbenhavns Vognmandslaug, at de velkvalificerede nu er i arbejde. Vi har medlemmer, som ikke umiddelbart kan få velkvalificerede chauffører. Især i forbindelse med distributionsopgaver er manglen tydelig« siger direktør i Kjøbenhavns Vognmandslaug Niels Erik Nielsen og fortsætter:

»Vi så, hvor store problemer mange virksomheder havde i 2006 og 2007 med chaufførers manglende kvalifikationer. Lad os ikke gentage den situation. Med de økonomiske tilskudsmuligheder og det forholdsvis store udbud af unge, der er klar til at indgå i uddannelsesaftaler, er det derfor et fornuftigt tidspunkt at indgå elevaftaler på. Det er nu de kommende dygtige chauffører skal i gang med uddannelsen.«

[add:314]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.214