Storstrømsbroen hænger i en tynd tråd
Til sommer kan det være endegyldigt slut for den hårdt medtagede Storstrømsbro fra 1937. Det ligger fast efter et samråd i Folketinget i går, hvor transportminister Henrik Dam Kristensen annoncerede en tilbundsgående undersøgelse af broen, der i de seneste uger har været lukket for togtrafik, fordi konstruktionen slår revner.
Storstrømsbroen er ikke mindst et vigtigt knudepunkt i forbindelse med den kommende Femern-tunnel, og derfor haster det med at finde en løsning på broen.
Det er uklart, om det kan lade sig gøre at renovere broen, eller om der skal bygges en helt ny.
Analysen ventes færdig først på sommeren 2012, og derefter ventes der at blive taget en politisk beslutning.
[add:314]