DEBAT: Kom til DTL, Christian
Kommentarerne til debatindlæggene fra Christian Jensen og Ejner Lind i artiklen "DEBAT: ATL kæmper ikke for danske interesser":
Til Christian Jensen og andre interessede:
Vi har i DTL en arbejdsgiver-forening, som kæmper for de danske vognmænds interesser. Så Christian, du behøver ikke vente på en ekslusion fra ATL, som du skriver om i dit indlæg.
Det er bare at kontakte et af DTL's servicekontorer (i Midt- og Nordjylland 70 15 95 55), så er jeg sikker på, at de er behjælpelige med indmeldelse.
At være både FDL- og DTL-medlem er der vel ikke problemer i. Så kan du være medlem i en arbejdsgiverforening, som varetager dine interesser.
Kim Tatt Jakobsen,
medlem af bestyrelsen i DTL og Vestjyllands Vognmandsforening
Smedevej 5, Rom
7620 Lemvig
Kære Ejner Lind:
Du ved jo lige så godt som jeg, at nok hen ved 75% af de lastbiler, som foretager cabotagekørsel her i Danmark, er ejet af danske vognmænd og speditører, og de selv samme vognmænd og speditører er medlemmer hos enten ITD, ATL eller DI Transport, og netop derfor kommer Anne Windfeldt Trolle med udtalelser, som hun gør.
Men når det så er sagt, så kunne jeg godt tænke mig at spørge den resterende medlemsskare i de tre foreninger, nemlig de medlemmer, som driver en seriøs forretning med danske lastbiler og danske ansatte:
Hvor længe har I tænkt jer at sidde helt passivt og se på, at jeres organisationer stille og roligt underminerer jeres forretninger, vel at mærke for jeres egne kontingentkroner?
Så kære danske kollegaer, se at få stoppet denne politik i jeres organitioner eller meld jer ud, og så meld jer ind i en organisation, som bakker op om de danske vognmandsvirksomheder
Per Rasmussen
Klakringvej 62
7130 Juelsminde
[add:306]