23948sdkhjf

Ros fra DI til nyt godslovsforslag

Det nye lovforslag til ændring af lov om bus- og godskørsel indeholder en række administrative lettelser for erhvervet i forbindelse med ansøgning om tilladelser. Der forslås bl.a. indført en universaltilladelse til national kørsel og til international kørsel i EU. Samtidig forlænges tilladelsernes gyldighed fra 5 til 10 år. Endvidere foreslår Trafikstyrelsen af bødeniveauet forhøjes.

»Det er positivt, at det arbejde med regelforenkling, vi har arbejdet med i gennem længere tid, er indarbejdet i lovforslaget. Både de nye universaltilladelser til national og international transport og de længere gyldighedsperioder er administrative lettelser for erhvervslivet, som vi hilser velkommen,« siger direktør i DI Transport Michael Svane.

»Især godstransport er et international erhverv med stor konkurrence. Det er derfor helt afgørende, at vi sikrer, at danske transportvirksomheder ikke stilles dårligere end deres udenlandske konkurrenter. Det er derfor, at vi i DI Transport arbejder for, at reguleringen af branchen tager sit udgangspunkt i fælles EU-regler. Og vi vender os derfor klart imod at indføre flere danske særregler i loven,« siger Michael Svane, bl.a. med henvisning til den verserende debat om at sænke den danske vægtgrænse for lastbiler for at få reguleret markedet for varebiler.

»Tilsvarende bør de sanktioner og bøder som følger af loven afspejle et fælles europæisk udgangspunkt, så vi ikke straffer danske transportvirksomheder og svækker vores konkurrenceevne,« siger Michael Svane.

[add:306]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062