Michelin med speciel garanti
Michelin lancerer ulykkeskadegaranti for at øge trygheden
Michelin lancerer nu en ulykkeskadegaranti for det nyligt lancerede dæk MICHELIN X Works. Garantien gælder i seks måneder fra indkøbsdatoen.
Ulykkeskadegarantien indebærer, at Michelin går ind og giver yderligere garanti for kvaliteten af de nye dæk. Garantien gælder for alle Michelin X Works XZY og ZDY 315/80 R 22.5 og 13 R 22.5, som købes mellem 1. september 2011 og 31. maj 2012.
Michelin lover at erstatte det skadede dæk i form af en kreditnota, hvis dækket bliver beskadiget utilsigtet i løbet af de første seks måneders brug. Det beløb, som udbetales fra Michelin, er justeret og beregnet ifølge en fast formel, som står i forhold til det tilbageværende mønster på dækket på skadetidspunktet.
Følgende anvendelse dækkes af ulykkeskadegarantien:
- Regionale og nationale landeveje (korte distancer)
- Byggepladser, stenbrud
- Bykørsel
- Anlæg, transport af materialer og jordbrugsprodukter, transport af tømmer, specialtransporter, transport af husholdnings- eller industriaffald.
Følgende anvendelse dækkes ikke af ulykkeskadegarantien:
- Trafikulykker
- Vandalisme
- Brand eller naturkatastrofer
MICHELIN X Works blev lanceret i september i år i dimensionerne 315/80 R 22.5 og 13 R 22.5 og er udviklet til transporter til og fra byggepladser og stenbrud samt til arbejde direkte på byggepladsen.
[add:176]