Selandia med stor vognpark
Selandia – CEU Slagelse transportafdelings aktiviteter fylder godt på dette års Transport Øst i Greve.
Selandia-standen vil begge dage være bemandet med faglærere og andet kyndigt personale, som står klar til at informere og vejlede om de mange muligheder for undervisningsforløb og kurser inden for [pic:17069]transportsektoren hos Selandia – CEU Slagelse – fx kørekortgivende kurser, EU-efteruddannelse, kurser for kran og tankvogn samt EUD-uddannelser/merituddannelser.
På messen medbringer skolen desuden en lang række køretøjer – bl.a. et modulvogntog af ”link”-typen, som kan prøvekøres på et afspærret område, Selandias nyeste Setrabus, en MAN-lastbil som skolevogn, en ny 42 tonmeter Iveco-kranbil, en Dodge-lastbil fra 1956 samt simulatorer for tankvognschauffører og til lastsikring.
Selandia - CEU Slagelse er blandt udstillerne på transportmessen Transport Øst i Ventrupparken i Greve. Messen har åbent for publikum lørdag 10. september kl. 10-17 og søndag 11. september kl. 10-15.
[add:237]