Usædvanlig linktrailer
Danson Trailer i Fredericia har for nylig leveret en treakslet linktrailer til vognmandsfirmaet Vendsyssel Trailer Service. For danske forhold en noget usædvanlig opbygning, som forhandleren nu har leveret to stk. af herhjemme – og en tredje er undervejs.
De sædvanlige to aksler er på denne 40 ton linktrailer suppleret med en tredje, som ud over at gøre det muligt at udnytte noget ekstra vægt også er en fordel med kørsel nordpå.
»Den er meget mere sikker og stabil at køre med, især når man kører på de smalle svenske veje,« forklarer Dan Paulsen fra Danson Trailer.
Vendsyssel Trailer Service skal bruge linktraileren til kørsel i Danmark, Norge og Sverige.
[add:237]