Dieseltyverier skader miljøet
Det er ikke kun vognmændenes pengepung og forsikringspræmier, der lider under dieseltyverier eller forsøg på samme fra lastbiler. Også miljøet og de kommunale pengekasser bliver ramt.
»Det er ved at udvikle sig en trend med at gå rundt og slå hul på lastbiler og stjæle dieselolie, og det har store miljømæssige konsekvenser,« siger indsatsleder Lasse E. Hansen fra Kalundborg Brand & Redning til nordvestnyt.dk.
Ofte slår tyvene hul på dieseltanken, når der skal stjæles diesel, og det kræver brandvæsenets indsats og en god omgang kattegrus at rydde op efter forureningen, men det er kun på overfladen. Derudover skal kloakafdelingen tjekke kloakker, og der skal om nødvendigt rekvireres en slamsuger, rensningsanlægget skal inddrages, og endelig kan der være tale om nedsivning gennem jorden.
Altsammen foranstaltninger, der belaster miljøet og kommunernes budgetter.
[add:306]