23948sdkhjf

Der er gods i jernbanen

Kommentar af chefkonsulent Rune Noack, bragt i DI Transports seneste nyhedsbrev:

»Rygtet om min død er stærkt overdrevet«, er Mark Twain blevet citeret for, efter at have set sin egen dødsannonce i avisen. Lidt sådan må mange aktører inden for jernbanegodstransport ind imellem føle det, når snakken falder på jernbanens status.

Sandheden er, at jernbanen er en vigtig del af vores godstransportsystem. Især på den internationale godstransport, hvor jernbanen er den vigtigste transportform for transittrafikken gennem Danmark.

Hvis man lukkede for jernbanetransporten i Danmark ville det kræve 20 pct. flere lastbiler over grænsen. Det er ret meget. Og regnestykke viser, at Banedanmark skal sikre fortsat adgang for godstransporten, når de går i gang med en tiltrængt renovering af jernbanenettet.

Selvom der er pæne vækstrater i jernbanegodstransport, så bliver vi nødt til at forbedre rammebetingelserne. Udover bedre vilkår ved renovering af jernbanen, så vil første stop ville være infrastrukturafgifterne, som skal sænkes for at fremme jernbanetransport.

Samtidigt kunne Danmark komme ud af en grotest EU-sag, der pt. blokerer for den danske miljøstøtte til jernbanegodstransporten.

På længere sigt vil øget elektrificering af jernbanenettet, Femern-forbindelsen og måske en Helsingør-Helsingborg forbindelse være med til at fremme godstrafikken på jernbanen.

Og på EU-niveau skal der sættes tryk på integrationen af jernbanenettet i EU.

Men der er en grund til, at jernbanen straks bød sig til, da historien om lukning af godsfærgerne over Århus-Kalundborg rasede. Der er nemlig masser af potentiale i jernbanen.

[add:303]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172