Kvinde dræbt i sammenstød
En trafikulykke i krydset mellem Oddervej og Bredgade ved Malling syd for Aarhus kostede torsdag en 73-årig kvinde livet.
Kvinden kom kørende ad Bredgade, da hun i krydset blev ramt af en lastbil, der kom kørende ad Oddervej, skriver ritzau.
Ved påkørslen blev kvindens personbil slynget over i en anden personbil, der blev ført af en 56-årig kvinde.
Den 73-årige kvinde blev dræbt på stedet, mens den 56-årige brækkede en arm ved påkørslen.