Positivt første halvår i transportbranchen
Der har været fremgang over stort set hele linjen i årets første halvår, viser det seneste konjunkturbarometer fra DI Transport.
Den indenlandske omsætning i transportsektoren har haft en pæn fremgang de første fem måneder af 2011, hvor omsætningen fra januar til maj steg med 9,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Den indenlandske omsætning steg i maj med 12,5 procent i forhold til samme måned sidste år, hvormed fremgang i 2011 fortsætter efter et lille fald i marts og april måned.
”Selvom der stadigvæk er nogle virksomheder, der oplever, at de hænger lidt i bremsen, så er det samlede billede, at det går fremad for transportbranchen. Det første halvår har været positivt, men der er stadigvæk langt op til niveauet før finanskrisen satte ind sidst i 2008”, siger chefkonsulent i DI Transport Rune Noack.
Postive forventninger
Et flertal af virksomhederne forventer, at omsætning og indtjening er højere i 3. kvartal 2011 end i 3. kvartal 2010. Yderligere er der en klar fremgang i forventningerne til en øget beskæftigelse, hvor størstedelen af virksomhederne forventer en neutral eller positiv udvikling i beskæftigelsen.
[add:306]