DEBAT: Kostprisen den samme
Jeg tror, det tyder på, man i forvejen har budt kørslen ned i en pris, der ikke hænger sammen, og nu ser man en chance for at få prisen op.
Jeg tror heller ikke på, at cabotagereglerne bliver overholdt med de polske biler, når man ser dem køre Jylland-Sjælland med elementer eller andet - men chancen for, at det bliver kontrolleret, kan nok regnes i promiller, når man tænker, de polske biler bliver købt i Danmark, indregistreret i Danmark, og jeg tror aldrig, de oplever at komme til Polen, og chancen for virksomhedskontrol på disse biler er nok ikke eksisterende. Så lad os bare få ødelagt den danske vognmandsbranche.
Politikerne er ligeglade, bare de danske arbejdspladser forsvinder for danske skatteydere, det er desværre fakta.
Først byder man kørslen ned for at få den, og så vil man have statsstøtte til at drive forretningen - det er ikke fair konkurence.
Det er mærkeligt, politikerne er altid til møde eller på besøg i de firmaer, der beskæftiger flest udlændinge - jeg tror da ikke, de stemmer i DK.
Jens Dyrberg
Østerskovvej 32, Ilskov
7451 Sunds
Thorkil Andersen er jo helt væk fra vinduet, og det er dem, der lytter til ham og tror på ham, jo også.
Det koster nu engang det, det koster, at køre X antal kilometer. Kostprisen er da den samme, uanset om man kører til København eller Tyskland. Hertil kommer undervejs omkostninger som f.eks. færge og/eller bro. Sådan har det altid været. Problemet er, at Thorkil ikke har betalt andet end et symbolsk beløb på Kattegat!
Så påstanden om, at man kan køre fra Hobro til Stockholm for samme pris som Hobro-København vil koste, holder ikke vand, med mindre Thorkil sejler Danmark-Sverige til samme pris, som han har betalt på Århus-Kalundborg, og det tillader jeg mig at tvivle på er tilfældet.
At Thorkil mener, at man kan køre ned midt i Tyskland fra Hobro til samme pris, som turen til København samme sted fra, kommer til at koste, er noget vrøvl. Med lidt god vilje er afstanden vel den samme til Hamborg-området, og derfra er der altså et stykke, til man rammer midten af Tyskland.
Det, Thorkil gør her, er, at han sammenligner de priser, hans billige polske biler kører eksport for, med det, danske biler koster, men det er jo ikke seriøst. Hans polske biler kan man snart ikke komme til for på det danske vejnet, de kører jo i forvejen indenrigs kørsel her i landet i stor stil, så hvis de kan køre så langt ned i Tyskland, så kan de sikkert køre de samme kilometer her i landet. Hvis da ellers Thorkil husker at viderefakturere det. færge eller bro koster. til kunden - til kostpris vel at mærke. Men det er nok her, det halter!
Morten Slot-Thomsen
Blæsbjergvej 40
8722 Hedensted
[add:38]