Pæn interesse for RAI
RAI-messen i Amsterdam, der bliver afholdt 17-21. april 2012, møder pæn interesse fra udstillerne, oplyser arrangørerne.
60 procent af udstillingsarealet er allerede booket til transportmessen, der senest blev afholdt i efteråret 2007. Når den til foråret gør comeback under navnet BedrijfsautoRAI 2012 bliver det altså efter fire et halvt års pause pga. finanskrisen.
Tidligere hed messen The European Road Transport Show, og navneskiftet skal nok ses som udtryk for, at messen fremover i højere grad bliver en national transportmesse, hvor den tidligere var kendt som en stor international transportmesse i stil med IAA-messen i Hannover - som i øvrigt afholdes kun et halvt år efter, nemlig i efteråret 2012.
[add:237]