Ny eftermarkedsdirektør i Volvo Truck Center
Søren Wettergreen er med virkning fra 1. september 2011 udnævnt til ny eftermarkedsdirektør i Volvo Truck Center Danmark. Søren har en stor erfaring inden for Volvo-organisationen.
Han blev ansat i Volvo Danmark i 1988 og havde her forskellige ansvarsområder, indtil han i 2001 blev udnævnt til Chief Information Officer for Norden og nogle år efter CIO for Volvo Trucks’ Europadivision, udstationeret i Göteborg.
Søren flytter nu tilbage til Danmark med sin familie og overtager Henrik Torp Kristensens ansvar i Volvo Truck Center Danmark.
Henrik Torp Kristensen er nu udstationeret i Australien som NSW Dealer Principal hos Volvo Group Australia.
[add:243]