DEBAT: Lav omkørsel for personbiler
Det er Danmark, du lever i, Helmuth, husk det. Danske vognmænd og chauffører er kun til besvær i manges øjne. Nej, skal hr. og fru Danmark på tur, er det mere vigtigt, de kan komme frem.
Det er jo bedre, at de, som kører særtransporter, skal ind igennem byen og jonglere rundt. Og folk, der skal til opera i København, bare kan køre igennem.
I min verden kunne man lave omkørsel for personbiler, de burde da bedre kunne kringle rundt. Men u-ha, der er nok flere stemmer i personbilerne end i lastbilerne.
Tænk positivt, der bliver garanteret noget at lave for dem, som sælger spejle-skærme-markeringslygter pga. for smal vej.
Hvad så, når Mols-Linien lukker, og alt trafik skal over broen, både brede og høje transporter. Nårh nej, jeg havde lige glemt, at vi bor i DK, så må vi nok kun køre over kl. lort om natten.
Vi skal jo nødig genere hr. og fru DK om dagen, når de er på tur.
Niels Kr. Kristensen
Skovvænget 95
7540 Haderup
[add:303]