23948sdkhjf

Politiet halter efter med virksomhedskontroller

Politiet har problemer med virksomhedskontrollerne inden for køre-hviletidsområdet. Problemerne med at opfylde de måltal, der fremgår af EU-kontroldirektiv bunder i mangel på kvalificeret mandskab til at analysere data samt især vrøvl med det it-system, der fra 2007 har været tænkt som det store flagskib med det fintmaskede trawl, der skulle fange revl og krat på erhvervets mørke dybder. Men it-systemerne har ladet vente på sig siden 2009, hvor de skulle have været klar.

Derfor viser det sig også, at vejkontrollerne i omfang langt overstiger virksomhedskontrollerne.

Problemerne står at læse i Rigspolitiets notat til Folketingets Trafikudvalg som svar på folketingsspørgsmål om sagen.


Imponerende vejkontroller

»Det er et imponerende antal vejkontroller, der udføres, som næsten er 100 procent over det krævede minimum af EU. Det mener DTL er positivt for med de mange vejkontroller, fanger man også de rigtig grimme tilfælde, før det går galt – og man ser også et stigende antal udenlandske lastbiler, der laver pænt store overtrædelser. Men antallet af virksomhedskontroller ligger på 1/3 af, hvad den burde, og det må vi så indtil videre bare tage til efterretning,« udtaler DTL's adm. direktør, Erik Østergaard.

Erik Østergaard har nemlig en noget skeptisk holdning over for EU-kravet på 165.000 arbejdsdage, der skal kontrolleres i virksomhederne, hvoraf Danmark indtil videre ”kun” har stået for ca. 58.000 arbejdsdage (det endelige tal er endnu ikke opgjort, red.).


Forventer blodbad

»Jeg kunne ønske mig, at EU så mere på grovheden af overtrædelsen frem for banaliteterne. I virkeligheden er EU's pisk med til at tvinge danske myndigheder til at forfølge selv den mindste bagatelsag,« siger Erik Østergaard.

Når først politiets it-system kommer op at spille, forventer Erik Østergaard et sandt blodbad, hvis ikke både EU og danske myndigheder besinder sig og prøver at sortere i tingene.

[add:303]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078