DEBAT: Hvad med helbredet?
Til natkørsel vil jeg bare lige påpege, at der jo løbende har været divergerende udtalelser omkring dette "uvæsen". Faktisk har der også været rørt ved det rent sundhedsmæssige, som tilsyneladende ikke får nogen indflydelse.
Skidt med chaufførernes helbred, der er jo rigeligt med chauffører. Nej, bare man kan få "pakker på bilen" er det flintrende ligegyldigt med alt andet.
Nogen kan lige moren, andre kan lide datteren.
Sådan er det også her, og så er det bare med et sige NEJ TAK til natkørsel.
Dan F. Jørgensen
Næsbyhave 109
5270 Odense N
[pic:16998]Det kan godt være, at man tester mulighederne, og man laver nogle beregninger på omkostningerne ved natdistribution kontra dagdistribution, men der hvor omkostningerne er størst, er de omkostninger, der er på chaufførernes helbred, og det viser sig desværre først senere.
Der er en stor norsk undersøgelse, der viser, at folk med natarbejde har en øget risiko for brystkræft, der er også undersøgelser, der viser en øget risiko for blodpropper, det er også en ting, der viser sig senere, og sådan kan vi blive ved med at opremse risici, der først viser sig senere, hvordan har man tænkt sig at belyse den side af sagen?
Kurt Gjelstrup-Jørgensen, formand for Landsklubben Danske
Godschauffører under 3F
Søvej 12
4140 Borup
[add:243]