23948sdkhjf

Glem alt om statsstøtte til færgen

Helt som ventet skal hverken rederier eller vognmænd sætte næsen op efter, at staten vil støtte en ny overfart mellem Aarhus og Kalundborg, når Mols-Linien indstiller driften på ruten 14. september.

Det står endegyldigt klart efter et møde mellem transportminister Hans Chr. Schmidt (V) og folketingets trafikpolitikere mandag aften.

Transportministeren havde ellers sendt en prøveballon op om, at det statsejede Bornholmstrafikken måske kunne løfte opgaven i samarbejde med et privat rederi. Men den mulighed kan nu også fejes af bordet.

»Jeg har fra dag ét sagt, at statsstøtte til ruten ikke er en mulighed. Jeg har undersøgt, om det vil kunne lade sig gøre juridisk at sende opgaven i EU-udbud. På mødet mandag aften gennemgik vi resultaterne af den undersøgelse, og det kan definitivt ikke forsvares juridisk,« siger Hans Chr. Schmidt til Erhvervsbladet.

En endelig afklaring om en kommende rute venter ministeren i næste uge. Rederiet Clipper Group nævnes fortsat blandt favoritterne til at tage udfordringen op over Kattegat.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078