Mor og søn dræbt i ulykke
Ferien sydpå fik en tragisk ende for en familie fra Roskilde, da deres bil fredag morgen kolliderede med en lastbil på motorvej A7 ved Kassel i Tyskland.
Familiens 35-årig mor og en søn på 5 år omkom ved ulykken, mens den 37-årige familiefar og datteren på to et halvt år overlevede, skriver dr.dk.
Ulykken skete, da et lastvogntog overhalede en forankørende lastbil. Vogntoget trak ud i det midterste af motorvejens tre spor, og her kom den danske familie kørende med høj fart - og endte dermed under lastbilens anhænger.
Faren og datteren kom alvorligt til skade, men er begge tilsyneladende uden for livsfare.