Færgen sviner mere end lastbiler
Danmark bliver renere uden en fragtrute med færgerne Mette og Maren Mols. For hvis lastbilerne skal køre hele vejen mellem Aarhus og København forurener det mindre med kuldioxid, CO2, end hvis de sejler over. Det viser overraskende tal fra Transportministeriet, skriver Aarhus Stiftstidende.
Tallene fra Transportministeriet viser, at en lukning af ruten mellem Aarhus og Kalundborg vil reducere CO2-udledningen med mellem 19.000 og 29.000 tons årligt afhængig af hvor store dele af godstransporten, der flyttes til henholdsvis vej- og bane-transport.
[add:266]