23948sdkhjf

DEBAT: Mere om løn og udflagning

Den eneste grund til, at de biler er kommet på danske plader (læs artiklen "Vognmænd flager begge veje"), er den, at der ingen kontrol er med lønforhold på chauffører i danske biler.

Man kan bare sætte en østchauffør i bilen, give ham en korrekt ansættelseskontrakt på dansk, derefter udbetaler man bare det, man plejer, i løn til ham.

Hverken politi eller 3F tjekker lønsedlen, bare han har en ansættelseskontrakt er alle glade. Hvorfor så have besvær med udenlandske plader på sine biler?


Thomas Skjøth
Håndværkervangen 11
5792 Årslev

»3F står vagt om den danske overenskomst«...

Man kunne også sige, at 3F i allerhøjeste grad sikrer, at udflytningen af arbejdspladser fortsat kører i højeste gear.

Hvis 3F ville sine medlemmer det bedste, så skulle de arbejde for, at medlemmerne har et sted at møde i morgen. Og her mener jeg ikke på dagpengekontoret.

Den danske fagforeningsmodel har udspillet sin rolle. Den gav kun mening, dengang fagforeningen kontrollerede hele arbejdsstyrken, og dermed havde et magtinstrument. Nu er arbejdsstyrken i princippet hele EU, og dermed er fundamentet skudt i grus.

Som ITD fuldstændig korrekt siger: det er kun et spørgsmål om tid, inden al snak om cabotage forstummer, da målet er at nedbryde de sidste restriktioner - og dermed er porten til indenrigskørsel endegyldigt åben på vid gab.

Spørgsmålet er så bare, hvor parat ønsker den danske arbejdsstyrke at være, når det sker?

Den dag fagforeningerne indser, at de skal arbejde sammen med, og ikke imod, markedskræfterne - det er den dag, hvor de begynder at arbejde for deres medlemmer.

Man kan jo spørge 3F: hvor mange danske eksportchauffører er medlem i dag, og hvor mange var for 10 år siden? Hvorfor har 3F ikke kunnet beskytte deres job?


Hans Hougaard
Slåenvej 22, Taulov
7000 Fredericia

Ja, nu er det jo ikke "kun" de udflagede køretøjer der udgør problemet alene. I andre medie kommer der flere og flere eksempler frem omkring konkurrence. Konkurrence er jo mange ting, og unfair konkurrence er desværre den, der kendes af de fleste.

Myndighedernes diverse styrelser, med lønnede ansatte til netop at holde et vågent øje med disse forhold, synes ikke at være vågne nok.

Nu prøver vi lige at opstille et eksempel uden at sætte priser på, da det er svært at ramme 100% rigitigt alligevel. Dog kan vi vel godt uden at støde nogen, kalde den pris der burde være på en given transport, for "normalprisen".

Altså er "normalprisen den pris en "transportkøber" normalt skal betale for en given transport. Tænker vi så at denne aftale er indgået med en "transportsælger", der anvender udenlandske køretøjer, så bliver det interessant.

Her er driftsomkostningerne væsentligt lavere, end hvis man havde benyttet et dansk køretøj. Først er der momsen, som vil være nogle procenter lavere end den danske moms. Så er der diverse andre forhold omkring forsikringer og meget andet, men alene på chaufførens løn vil der være en ret så betydelig forskel.

Transporten udføres af et udenlandsk køretøj til en væsentligt reduceret pris, der afholder et dansk køretøj fra at kunne få opgaven. Dette koster samfundet mange penge hver eneste dag, både omkring skat og moms, men også omkring arbejdspladser.



Dan F. Jørgensen
Næsbyhave 109
5270 Odense N

Nu er det jo heller ikke en selvfølge, at professorer skal kunne forstå alting (Læs artiklen "Forsker: ..."). Det var bedre, hvis nogle af de kloge hoveder brugte deres tid på at finde nogle brugbare løsninger på de problemer, mange erhverv har i Danmark.

En vejledning i ledelse til politikerne og så en vejledning i at nedbringe de uhyrlige omkostninger, alle i dette land er udsatte for, ville være et kæmpefremskridt.

Vi skal have vore lønninger ned; men det forudsætter, at alt andet følger med. Find en løsning på dét, professor Ibsen, i stedet for blot at fortsætte den endeløse kritik af dét, vi har i forvejen.


Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

Udflagninger og løndumpning, ja det er noget super træls noget. Spørg lige vognmanden, om han vil gå ned i løn - tror vi kender svaret.

Og tænk også lige på, hvor mange penge der bliver i udlandet. For bilens vedkommende er det vægtafgiften, som går statskassen forbi, og ang. lønnen, ja, så bliver skatten jo også væk.

Det er mange penge, der er væk, og hvordan kan ITD have en tysk vognmand som formand?


Viggo Espensen
Kløvervej, Jels
6630 Rødding

Symboliserer vi Danmark med en båd, så er det en af de flotteste både i verden! Men den er stort set løbet tør for brændstof, bunden er slået ud, og vandet fosser ind.

Maskineriet er opslidt, malingen er slidt af, der er rust overalt, besætningen strides indbyrdes, alle de dygtige og kompetente afmønstrer til andre skibe, og vandet er fyldt med hajer, der vil have resten eller ind i båden, fordi deres egen trods alt er dårligere.

Så Danmark, tag dig sammen, udviklingen kører meget hurtigere, end du tror!


Jens-Ole Larsen
Dalsvinget 22
4200 Slagelse

[add:292]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127