23948sdkhjf

Nye skraldebiler til Frederiksberg

Frederiksberg Kommune har udskiftet sin aldrende flåde af renovationsbiler med tretten store topmoderne skraldebiler fra den engelske specialproducent Dennis Eagle - plus to små moderne Mitsubishi Fuso biler, der er bygget op med særligt lave komprimatoraggregater.

 

Den samlede ordre er leveret af Dennis Eagles danske importselskab, Phoenix Danmark i Brøndby. 

Dennis Eagle bilerne er leveret med identiske opbygninger. Nærmere betegnet drejer det sig om 6x2/4 chassiser, monteret med 19 kubikmeter store komprimatoranlæg. 

Drivlinerne er kombineret med 300 hestekræfter stærke Volvo motorer, som opfylder både Euro 5 og EEV miljøkravene, og seks trins fuldautomatisk Allison gearkasse.

Overdragelsen af den nye vognflåde blev på behørig vis fejret med en kort ceremoni på Frederiksberg Rådhusplads, hvor Borgmester Jørgen Glenthøj (C)udtalte:

»Frederiksberg skal være en grøn by med et godt og sundt bymiljø. Vi opfordrer dagligt borgere og erhvervsliv til at tænke i genbrug og miljø, og vi skal naturligvis som kommune selv gå forrest i arbejdet med at sikre en ren by. Derfor er jeg meget glad for, at vi har fornyet vognparken med nye moderne skraldebiler, som både er med til at forbedre miljøet og samtidig bidrager til at øge trafiksikkerheden for alle, der bor og færdes her på Frederiksberg«.

 

Efterfølgende bød formand for Drifts- og Forsyningsudvalget, Niels-Ole Heggland (C) de nye biler velkommen således:

 

»Vi skal som kommune selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at sikre borgerne, når vi færdes i bymiljøet. Derfor er de nye biler udstyret med den nyeste teknik, som bl.a. reducerer risikoen for påkørsler og højresvingsulykker. Det har samtidig været vigtigt for os, at bilerne er gode og sikre arbejdsredskaber for dem, der skal betjene dem. Skraldemænd har et meget fysisk krævende arbejde, og derfor har vi taget dem med på råd, da vi lavede udbuddet. Det er der kommet nogle ergonomisk rigtigt gode løsninger ud af«.

Fakta om renovation i Frederiksberg Kommune:

Vognparken består af 16 store komprimatorbiler og tre microbiler. Heraf tilsammen fire reservebiler. 

Bilerne beskæftiger 50 skraldemænd og fire medarbejdere i ledelse og administration.

 

Frederiksberg Renovation servicerer ca. 51.000 husstande, forretninger, institutioner, der generer tømning af ca. 79.000 dagrenovationsbeholdere og 15.600 tømninger af papir, pap, plast og metal. Årligt budget ca. 48 mio. kr. 

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063