23948sdkhjf

Flere aktiviteter hos EUC

På EUC Lillebælts stand i Vandel vil der være mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor der kan vindes en flot præmie, og der vil være mulighed for at se skolens nye 47 TM Højbjerg-kran, som er udstyret med alt det sidste nye overvågningsudstyr, ligesom man selv kan prøve at fastgøre gods af forskellig størrelse og form.

»I og med at TRANSPORTmessen i Vandel tiltrækker mange af branchens aktører, synes vi, det er vigtigt, vi er til stede, selvfølgelig for at synliggøre EUC Lillebælt og markedsføre vores uddannelser, men også for at møde branchens aktører fra en anden side end med skolebriller på,« siger faglærer og praktikpladskonsulent Henrik Helios.

[pic:16804]EUC Lillebælt er kendt som specialskole inden for transportuddannelser, både som godschauffør og inden for lagerområdet. Skolen tilbyder også specialet tankvognschauffør og er desuden specialskole for særtransport.

»Der er en god stemning på messen, hvor folk er mere afslappede. Her møder vi både nuværende og forhenværende elever og kursister, som kommer ind på standen og får en sludder. Samtidig er der mulighed for at få snakket om nye tiltag inden for uddannelser.«

EUC Lillebælt deltager sammen med en lang række andre udstillere på TRANSPORTmessen i Vandel lørdag 25. juni og søndag 26. juni på Vandel Flyveplads. Messen har åbent lørdag 9-19 og søndag 9-15.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062