Til truckrace i Misano
På Transport 2011 i Herning havde Renault Trucks valgt at fokusere på bl.a. deres flotte resultater i Truck Racing. Dette blev markeret med bl. a. en Premium Special Edition Truck Racer på standen, men også det nye Trucks Racing spil var der mulighed for at prøve. Og det var ikke kun for sjov – der var en tur for 2 til Le Mans i Truck Racing til vinderen og merchandise til de bedste 10 tider!
Den samlede vinder blev Mathias Lind fra Nordisk Olie og Gummi Import med en tid på 5.12.384, skarpt forfulgt af nr 2 Peter Lundorf fra Trafikstyrelsen med 5.12.576.
Den nykårede vinder havde desværre ikke mulighed for at tage til Le Mans i oktober og valgte i stedet Misano i Italien i slutningen af maj.
[add:295]