23948sdkhjf

Europæisk pres for alkolåse i alle lastbiler

Samtidig med at danske politikere diskuterer alkolåse i alle nye biler, så har EU-kommissionen luftet idéen om alkolåse i for eksempel skolebusser og lastvogne i en plan for fremtidens trafiksikkerhedspolitik. Forslaget har også medvind i Europa-Parlamentet, der skal stemme om en betænkning om alkolåse til september, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Forslaget får europæiske trafiksikkerhedsorganisationer til at håbe på lovpligtige alkolåse i alle erhvervskøretøjer. Ilyas Daoud fra det europæiske færdselssikkerhedsråd European Transport Safety Council, håber, at de nye takter vil bane vej for et konkret lovforslag.

Chauffør og dømte

»Vi beder EU-beslutningstagerne om at vedtage lovgivningen for kommercielle chauffører og for folk, der har kørt spritkørsel flere gange,« siger Ilyas Daoud fra European Transport Safety Council til Magasinet Arbejdsmiljø.

Organisationen står bag et lobbyfremstød over for EU-politikerne for at gøre dem opmærksomme på alkolåsene, som de mener er den bedste måde at få stoppet spritkørsel på. Alkohol er skyld i det højeste antal dødsulykker på de europæiske veje næstefter fartovertrædelser.

[add:292]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062