23948sdkhjf

Udflagningen fortsætter i stor stil

Danske transportvirksomheder drives i stigende grad på internationale vilkår, og flere lande viser sig attraktive som base for de danske lastbiler. Det viser en analyse, som brancheforeningen International Transport Danmark (ITD) netop har foretaget blandt sine medlemmer.

Siden sidste år er antallet af danskejede lastbiler på udenlandske nummerplader vokset med 11 procent, så der nu er i alt 3256 danskejede lastbiler på udenlandske nummerplader, fordelt på en række lande. Der er tale om en fordobling af antallet i løbet af de sidste fem år.

Rammevilkår for dårlige

Ca. halvdelen af de danskejede lastbiler i udlandet er indregistreret i Tyskland. Polen tegner sig på andenpladsen for godt 17 % af de danske biler under udenlandsk flag.

»Den positive side af historien er, at de danske transportvirksomheder er blevet dygtige til at orientere sig internationalt og tage konkurrencen op på internationale vilkår. Men tallene vidner desværre også om, at de hjemlige rammevilkår for transportvirksomheder ikke er konkurrencedygtige i forhold til landene omkring os. Vores tal giver anledning til en vigtig debat om, hvordan vi sikrer konkurrenceevnen for de danske transportvirksomheder. Der er behov for reformer, og det haster,« siger adm. direktør i ITD, Jacob Chr. Nielsen.

Lønnen afgørende

Antallet af danskejede lastbiler i Tyskland har i de senere år stabiliseret sig på godt 1600, mens antallet af polsk indregistrerede biler i løbet af det sidste år er vokset med 32 %, så der i dag er alt 565 danskejede lastbiler på polske nummerplader. Samme tendens ses i Baltikum, hvor i alt 179 lastbiler nu er ejet af danske virksomheder, en stigning på 39 % i forhold til sidste år.

Hos ITD er vurderingen, at det især den internationale konkurrence på løn- og ansættelsesvilkår for chauffører, der driver udflagningen af lastbilerne i de danske transportvirksomheder. Danmark har som eneste land i Europa indfældet i lovgivningen, at chaufførerne i dansk indregistrerede lastbiler skal være ansat på centralt forhandlede overenskomster.

At de danske transportvirksomheder fortsat har solidt fodfæste i det danske transportmarked vidner ITD’s egne grænsetællinger om. Ifølge den seneste tælling er omkring 35 % af de tyske og østeuropæiske lastbiler, som krydser den dansk-tyske grænse, ejet af danske virksomheder. Det betyder skønsmæssigt, at mere end 35 % procent af det samlede antal lastbiler, der kører ind i Danmark sydfra, er danskejede.

[add:177]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062