Toldere ønsker sig haller til lastbiler
»Vi kunne godt tænke os nogle haller, hvor vi kunne udpakke og røntgenfotografere en fuld-pakket lastbil. Når vi skal have udpakket en lastbil i dag nede ved grænsen, skal vi leje en hal, og alle ved ved, at det er jo dyrere at leje end eje,« siger Jørn Rise, forbundsformand for Dansk Told og Skatteforbund til bt.dk.
Ifølge Jørn Rise vil det være oplagt med tre haller, en ved Frøslev, ved Rødby Færge og en til Femern-projektet.
Han udtaler sig i kølvandet på den seneste debat om grænsekontrol eller ej, og ifølge ham er det først og fremmest bedre faciliteter, der vil kunne gavne toldernes arbejde.
»Det er nødvendigt med en hal, hvor man kan få dirigeret biler og lastbiler ind og gerne en, hvor der er plads til røntgenapparater. I dag er vi tvunget til at have fat i politiet til at regulere trafikken, opstille trafikkegler, hvis vi skal undersøge en mistænkelig lastbil,« siger Jørn Rise ifølge avisen.
[add:177]