Skat forsikrer: Ingen ekstra ventetid
Embedsmænd fra Skat gav på et møde i Toldudvalget onsdag en redegørelse om den nye grænsekontrol og forsikrede her om, at de nye initiativer ikke vil øge den generelle ventetid for lastbiler eller skabe andre problemer for foreningens medlemmer.
Skat oplyste, at den øgede kontrol ved grænserne ikke vil påvirke den legale varetransport i EU og understregede, at pas- og afgiftskontrollen ikke vil blive genindført. Derimod vil der være tale om en stikprøvekontrol for at mindske importen af forbudte varer så som våben og affald til Danmark.
ITD følger sagen nøje, og foreningens formand Mogens Therkelsen siger, at han vil holde myndighederne fast på udsagnet om, at den øgede grænsekontrol ikke giver mere ventetid ved grænserne, end der allerede er i dag.
[add:176]