23948sdkhjf

DEBAT: Du er da selv organiseret, ikke?

Jeg forstår til fulde Therkelsens harme, og den er fuldt berettiget. Ja, man kan vel uden at blive anset for at opfordre til ligegyldighed for loven sige, at det er jo helt ude i hampen, at ordensmagten spilder den i forvejen knapt afmålte tid i politiet og anklagemyndigheden på sådan noget flueknepperi.

Men Leif Th., vi får det ikke lavet om, dersom vi ikke tager langt mere krabate midler i brug. Først når vi får sat en stopper for de fine og store etableredes (også prominente organisationers personager) søgen ly under udenlandsk lov, hvorved de slipper for det objektive ansvar og oven i købet får chaufføren til halv pris, er der lys forude.

Men det får vi ikke ved at advare unge om at gå ind i erhvervet. Nej, vi gamle har ikke til fulde formået at safe erhvervets fremtid, så hjælpen skal om nogen steder fra komme fra de unge.

Så der skal derimod en opildning til fra os, der er etableret i branchen, om at få seriøse unge ind i branchen. Men vi skal lære dem, at hvis vi engang fremover skal opleve et erhverv, der skal respekteres, så må vi jo lære fra os.

Vi har ikke brug for lykkeriddere og konkursryttere. Det starter i organisationsarbejdet. det er den bedste platform, hvorfra vi kan formidle vores idealisme videre til de unge.

Så fart på agitationen for flere medlemmer i vore foreninger. Du er da selv organiseret, er du ikke?

Christian Jensen, vognmand og formand for FDL
Nordvej 12
9900 Frederikshavn

[add:276]

[add:247]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11