DEBAT: Vi slider hårdt i Norge
Interessant artikel (DI og ATL: Norge er bagud). Her i Norge slider vi meget tungt med konkurrence udefra. Det, vi kørte som eksport til Danmark før, er for længst blevet deres returlæs.
Det, vi kører fra distrikterne og til området rundt om Oslo risikerer samme skæbne, hvis vi ikke gør noget, så derfor går det norske erhverv meget hårdt til myndighetene for denne type kontrol. De, som har noget imod dette, bør gå lidt i sig selv. Det er faktisk positivt, at nogen står stand, når reglerne brydes!
I slider hårdt i Danmark med brud på overenskomster (ved brug af udenlandsk arbejdskraft med lav løn) og tilladelser hos egne vognmænd registreret i udlandet.
Mange i Norge har fulgt med i udviklingen inden for dette og er stærkt imod, at norske vognmænd kan gøre dette i Norge. Dette burde være enkelt at forstå, ikke?
Gunnar Moum, vognmand
Aukeveien 81b
3472 Bødalen
Norge
Norge er ikke medlem af EU. Det har sin naturlige forklaring i, at nordmændene, som jo har demokrati i deres land, netop ikke ønsker blindt at underkaste sig EU's interne love.
Norge har fuld ret til at beskytte deres transporterhverv mod cowboy-vognmænd fra andre lande, og det gør de efter norsk lovgivning og ikke efter, hvad en tilfældig dansk transportørforening ønsker.
Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup
Nej, Norge er nærmere forud med at håndhæve cabotagereglerne, for så vidt jeg ved, er der ikke nogen, der må ligge og køre indenrigskørsel i op til flere måneder med billige østeuropæere bag rattet.
Jeg fatter ikke, at nogen kan forsvare de vognmænd og speditører, der ikke kan eller vil forstå bare en smule af de regler. Håber bare, nordmændene fortsætter den linje, og at danskerne også ville begynde på samme måde, så vi kunne få ryddet lidt op.
Steen Nielsen, Jerlev Vognmandsforretning
Højen Kirkevej 146
7100 Vejle
Ja, undskyld DI Transport (jf. artiklen "DI og ATL: Norge er bagud), men her er det altså jer, der er galt på den.
Det kan da ikke være meningen, at Norge skal indordne sig under ønsker fra vognmænd, der kan klare sig på lovlig vis. Når man vælger at køre rundt i Norge, burde man da have sat sig ind i de gældende regler og følge dem.
Det er jo bemærkelsesværdigt, at man fra DI Transport er så gode til at oplyse om, hvilke regler der gælder hvor. I Danmark går man jo ikke særlig meget op i at følge de regler, der gælder her.
Dan F. Jørgensen
Næsbyhave 109
5270 Odense N
[add:38]
[add:285]