23948sdkhjf

Ny rundtiptrailer til Brabrand

Vognmand Gunnar Gertsen i Brabrand har for nylig afhentet sin nye Kel-Berg 3-akslede rundtiptrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.

Den nye Kel-Berg rundtiptrailer er en 3-akslet halvrund trailer med stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis. Traileren har en tilladt totalvægt på 40.000 kg og ruller på 3 stk. 9 tons BPW-aksler med skivebremser og original BPW-luftaffjedring.

Sider/bund fremstillet i rullet svøb i 7 mm aluplade i speciel slidstærk kvalitet. 100 mm isolering på svøb og front afdækket med spejlblank rustfri plade.

Galvaniserede beslag for tiprør monteret med bolte under bund. 2 stk. ALU trin indvendig og udvendig i venstre side på forende. Synlige aludele på kassen leveres i ALU-natur uden overfladebehandling.

Bagklappen er indvendig, tophængt pneumatisk åbne-/lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning.

Bagklap er fremstillet af 40 mm alu-profiler med kraftig alu kantrammer. Tophængsler er flyttet ca. 180 mm fremad for 10% ekstra åbning ved aflæsning.

Yderligere er der på kassen monteret rullepressening på 80 mm aluminiumsrør.

Rundtiptraileren er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Kel-Berg A/S.

[add:176]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062