23948sdkhjf

Uheld var chikane-kørsel

Lastbil Magasinet omtalte forleden et sammenstød mellem en lastbil og en personbil på E45 mellem frakørsel 25 og 24 i det nordjyske.

Ifølge politiets rapport var der tale om en sammenfletning, der gik galt, da lastbilen bagfra ramte personbilen, som herefter snurrede rundt.

Lastbilen var fra vognmandsfirmaet Bredahl Transport, og ifølge en af chaufførerne fra firmaet er politiets rapport langt fra dækkende for episoden.

»Personbilen kom kørende ad tilkørslen og kunne så ikke nå op foran lastbilen inden sammenfletningen. Det fik så bilisten til i stedet at bremse ned og trække ind bag lastbilen, hvorefter han overhalede med hornet i bund, kørte ind foran lastbilen og klodsede bremserne,« fortæller chaufføren til Lastbil Magasinet.

»Det var ren chikanekørsel, men desværre gider politiet tilsyneladende ikke at tage det alvorligt, når det sker mod os chauffører. Og det er noget, vi oplever rigtig tit,« lyder det fra chaufføren.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078