Ny Goldhofer-generation til Randers
J. Ødums eftf. A/S i Randers har netop fået leveret en ny Goldhofer STZ-TP sættevogn af den nye generation fra Jørn Bolding A/S i Esbjerg. Goldhofer’en skal hovedsageligt anvendes til transport af både, tanke samt høje og lange emner.
Sættevognen er udstyret med en ny type BPW-Pendelaksler som udmærker sig ved en hydraulisk affjedring på 600 mm, samt en maks. styrevinkel på hele 60 grader. Disse to egenskaber får Ødums eftf. stor hjælp af, når der skal køres i rundkørsler og over kantsten.
[pic:16765]Akselsektionen på bare 2600 mm i længden er meget kort og hjælper med til at gøre køretøjet så kompakt som muligt. Sengen på sættevognen er 220 mm høj og med udtræk, samtidig kan der monteres ekstra forlænger-vanger, således at sengen totalt kan blive 17.100 mm.
Svanehalsen er udstyret med hydraulisk udligning samt med Goldhofers hydrauliske styresystem. Sættevognen har en maks. aksellast på 2 x 12 ton, og totalvægt på 50 ton.
For at opnå den bedst mulige holdbarhed og beskyttelse er sættevognen som standard beskyttet med Goldhofers zink-støvgrundering.
[add:177]