DEBAT: Lastvogne kunne lette miljøet
Ja, det vil vrimle med lastbiler på Fyn, når man tager vognmandsfagets og speditørernes foreningers udsagn for pålydende.
Med den belægning, som er på færgerne, ville der komme 17 træk mere over Fyn hver vej hver time. Hvis det blev ændret til modulvogntog, ville der kun komme 11 mere hver time.
Med udbygning af nogle faste omkoblingspladser kunne de speditører, som ikke havde råd til selv at køre, booke plads på en kollegas modulvogntog, hvis det f.eks. var i Århus til København, kunne en chauffør køre hele turen lovligt, holde pause, når man koblede om, selve omkoblingen tager 15 min. + 45 min. pause, og så retur, alt inden for sin køretid, og så kunne andre chauffører, der sover hjemme i deres seng, tømme og læsse igen.
I henhold til Mols-Liniens eget CO2-regnskab ville transport med lastvogn lette miljøet for ca. 25.000 tons CO2 om året.
Så det vil ende i en win-win.
Bjarne Lind
de Lichtenbergsvej 33
8500 Grenaa
[add:38]