Flere lastbiler over Storebælt
Den totale vejtrafik over Storebælt udgjorde i gennemsnit 24.376 køretøjer i døgnet i det første kvartal af 2011. I forhold til samme periode sidste år er trafikken steget med 3,6 pct.
Det skyldes ikke mindst lastbiltrafikken, som for sjette måned i træk viste fremgang i marts. I årets første kvartal passerede 2980 lastbiler Storebælt pr. dag, og det er en fremgang på 3,3 procent i forhold til sidste år.
Endnu større var stigningen for lastbiler over Øresund. Her voksede trafikken til 939 lastbiler om dagen i første kvartal - en stigning på hele 9,7 procent i forhold til året før.
[add:237]
[add:277]