Bilist flettede ind i lastbil
En 50-årig kvindelig bilist slap heldigt fra mødet med en tysk lastbil, som var ved at flette ind på Helsingør Motorvejen, oplyser Nordsjællands Politi ifølge lokalavisen.dk.
Ulykken skete ved 11-tiden lørdag, da en 25-årig tysk langturschauffør var drejet ned ad tilkørselsrampen fra Isterødvejen ved Hørsholm for at komme ned på Helsingør Motorvejen.
Da lastbilen ville flette ind på motorvejen, overså den 50-årige bilist den tilsyneladende, da hun samtidig trak ind fra det andet spor til indersporet.
Hele højre side af kvindens bil blev skrællet op, men heldigt nok skete der kun materiel skade ved sammenstødet, som dog skabte en temmelig lang kø.
[add:237]