23948sdkhjf

Inspirerende dag for Bendtsen

Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, var forleden gæst hos Spørring Karrosserifabrik, som bl.a. producerer og sælger automatiske, hydrauliske rullepresenninger til lastbiler og trailere, og hos Skejby-virksomheden S-E-T, der bl.a. importerer og distribuerer automatiske dæktryksmålere samt bak-, front- og sidekameraer til tankvogne, lastvogne og busser m.v.

»I Europa-Parlamentet er mine vigtigste arbejdsområder energi og industri, på det sidstnævnte område især små og mellemstore virksomheder, hvor fornyelsen og væksten findes,« siger Bendt Bendtsen.

»Det var meget inspirerende at besøge sådan to SMV’er, der er med til at omsætte politiske målsætninger om energieffektivitet og reduktion i CO2-udledningen i praktisk handling. Begge steder er der vigtige sidegevinster. I Spørring handler det om tidsbesparelse og bedre arbejdsmiljø i hverdagen, hos S-E-T om trafiksikkerhed gennem dæktryksmålerne, der forbedrer trafiksikkerheden, og kameraerne, der hindrer højresvingsulykker. Denne type færdselsulykker er jo et problem i et land som Danmark med mange cyklister og må være enhver chaufførs største frygt. Med sidekameraer er der overblik over de døde vinkler, som sidespejlene ikke dækker,« siger Bendt Bendtsen.


Nyt liv i tilskud

[pic:16757]I Folketinget enedes en række partier sidste år om en tilskudsordning på 42 mio. kr. til aerodynamisk udstyr til landsvejstransport – i første omgang øremærket til lavtbyggede sættevogne og sideskørter til påhængskøretøjer.

Puljen har ikke påkaldt sig så stor interesse som forventet, så i Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport har embedsmændene lagt op til, at også hydrauliske rullepresenninger og automatiske dæktryksmålere skal kunne udløse støtte.

»Når vi taler om CO2-reduktion, taler vi populært sagt om de tre B’er: Biler, boliger og bønder. Alle steder skal der sættes ind for at opnå effekt, både overordnet og jordnært. Jeg er blevet inspireret og tager en masse input om energieffektivitet, sikkerhed og arbejdsmiljø med mig fra de to østjyske virksomheder til parlamentet,« slutter Bendt Bendtsen.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062