Lastbil kørte i havnen
En lastbil gik i går til bunds i Sundsøre Havn. Lastbilen var angiveligt ved at køre om bord på færgen, der sejler mod Hvalpsund, da den af endnu ukendte årsager fortsatte igennem færgen og ud over kanten i den anden ende, oplyser TV2 Nord.
Der var tale om en tom grisetransport, der i går eftermiddag stadig befandt sig på bunden af havnen med førerhuset stikkende op af havnebassinet.
Chaufføren kom ved egen hjælp ud af lastbilen og sikkert på land uden de store problemer.
[add:273]