23948sdkhjf

Minister lancerer "Danmark som Transportland"

I udspillet ”Danmark som Transportland” der blev offentliggjort i går, sætter Transportministeriet fokus på Danmarks rolle i det internationale transportsystem og de udfordringer, transportsektorens står over for i de kommende år.
Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

»Danmark har en unik position inden for logistik og transport. Danske virksomheder har dygtige medarbejdere, og disse kompetencer giver os en konkurrencefordel i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Mit budskab er, at vi med en stadig stigende international konkurrence bliver nødt til at sætte ekstra fokus på dette område for at opretholde vores position.«


På dagsordenen som EU-formand

»Det er i høj grad erhvervet selv, som skal imødegå disse udfordringer, men som minister vil jeg gøre, hvad jeg kan for at sikre så gode rammevilkår for erhvervet som muligt. Derfor vil det også blive et emne, som ministeriet vil sætte på dagsordenen under det danske EU-formandskab i 2012,« siger ministeren.

»Det er vigtigt at skabe fælles regler og vilkår for godstransporten for at sikre en god og effektiv konkurrence. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om kontrol og håndhævelse af reglerne. Det skal ikke være muligt at skabe sig en uretmæssig konkurrencefordel ved at overtræde reglerne,« lyder det fra Hans Christian Schmidt.

[add:237]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08