23948sdkhjf

DTL: Større behov for transport

»Krisen har stadig sit tag i den danske transportbranchen, og derfor er det et billede, vi må forholde os til i branchen, selv om det heldigvis går lidt bedre nu.«

Sådan lød den økonomiske status for transporterhvervet, da DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard, holdt tale på DTL’s generalforsamling i Aalborg i lørdags.

Mere forbrug, mere transport

Men der er håb forude, hvis man ser på befolkningstilvæksten over de næste 10 år, mener DTL.

»Kigger vi fremad, så vil befolkningen i Danmark i de næste 10 år vokse med 150.000 mennesker (Reformpakken 2020, april 2011, Finansministeriet). Jo flere mennesker, jo større samlet forbrug, og dermed jo større behov for transport af gods. Det er i dag i høj grad lastbiler og varebiler, der står for transportarbejdet i Danmark – i den indenlandske trafik transporteres kun ca. 1 pct. med tog. Selvom vi i DTL også arbejder for bedre muligheder for baneoperatørerne – og med et vist held hvad angår kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov – så vil landevejen fortsat dominere. Til gengæld har banerne fået endog rigtig godt fat i transittransporter mellem Sverige og Tyskland gennem Danmark. Og der bliver ifølge dem med forstand på fremtiden nok gods til både vej- og banegods-virksomhederne. For der bliver stadig mere gods at transportere,« sagde DTL-direktøren.

Større krav til leveringen

Det fremtidige behov for transport af gods stiller krav til både branchen og samfundet. Branchen skal kunne betjene kunderne med større præcision, og det kræver en udbygget infrastruktur.

»Det betyder imidlertid øgede krav til investeringer i veje, broer og baner, og derfor er det yderst væsentligt med en velfungerende infrastruktur – også fordi præcision bliver endnu mere vigtigt i vores branche. Dag-til-dag leverancer kan være fortid om få år, og flere virksomheder vil få brug for varen inden for 15-30 minutters afvigelse. Der skal også ske en øget service over for kunderne – levering til kantstenen er ikke godt nok,« sagde Erik Østergaard.

[add:273]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064