Nye ansigter hos FDE
I foråret 2008 introducerede FDE et nyt koncept med servicekonsulenter fordelt på et servicecenter i vest og et i øst – klar til at betjene den enkelte transportvirksomhed hjemme i lokalområdet.
»Dette koncept har haft utrolig stor succes og styrkes nu med ansættelse af yderligere to servicekonsulenter i henholdsvis øst og vest,« fortæller John V. Thomsen, direktør i FDE.
De to nye konsulenter er Frank Schnipper og Poul Feldstein. Førstnævnte har gennem 34 år arbejdet med salg på Sjælland både til forhandlere og slutbrugere bl.a. inden for olie, gaffeltrucks og forsikringer.
Poul Feldstein er et kendt ansigt i transportbranchen, idet han gennem 18 år har arbejdet med medlemsservice som konsulent for DTL, heraf de sidste 7 år som chefkonsulent i DTL Region Syd.
De to nye servicekonsulenter starter henholdsvis 1. maj og 1. juni 2011.
[add:237]