Lastbil ramte personbil: En død og en alvorligt kvæstet
En 64-årig mand blev i går dræbt og en 37-årig kvinde livsfarligt kvæstet, da en lastbil omkring kl. 12 kørte ind i deres bil på Holbækmotorvejen, oplyser tv2.dk.
Der var ingen afspærring mellem de to kørselsretninger på stedet på grund af vejarbejde. Lastbilen kørte derfor over i modsatte vognbane, hvor den ramte personbilen. Lastbilchaufføren slap med psykiske skader ved ulykken.
Både den afdøde og den 37-årige kvinde kommer fra Kirke Hyllinge.