23948sdkhjf

Danmark med i svensk kamp mod transport-kriminalitet

En statusrapport netop udgivet af politimyndigheden i Västra Götaland i Sverige i samarbejde med EU viser, at det kan betale sig for myndigheder og erhverv at indgå i et præventivt samarbejde for at forhindre kriminialitet i transportsektoren i form af tyveri/røveri fra lastbiler og og tyveri/røver af lastbiler, oplyser DTL.

Indsatsen, som støttes af EU-midler, løber over tre år og er vigtig i kampen mod den organiserede kriminalitet, der typisk bruger varetransporterne som deres direkte mål til at opnå omsætning på det sorte marked.

Belyst årsagerne

»I et godt samarbejde med brancheorganisationerne mener vi nu, at denne type af kriminalitet er godt belyst, og at vi har identificeret de vigtigste bagvedliggende årsager til, at forbrydelser mod transporterhvervet er forholdsvis let at gennemføre,« siger Sven Ahlbin, stedfortrædende chef for kriminalpolitiet i Vestsverige, der satser på, at anstrengelserne bærer frugt på den lange bane i et samarbejde med erhvervet selv.

Rapporten gør status over et fælles samarbejde i 2010 – et EU-projekt kaldet ”Prevention of Cargo Crime”, der løber fra 2010 og frem til sommeren 2012, hvor de skal evalueres. Årsagen til den store aktivitet er ganske voldsomme stigninger i kriminaliteten mod vejtransporten i Vestsverige i de senere år.

Danmark skal med

Af rapporten fremgår det, at politiet i Sverige vil skulle arbejde sammen med Trafikverket, den svenske vognmandsorganisation SÅ og det svenske transportarbejderforbund på nationalt niveau. På det internationale niveau vil der ifølge rapporten ske et samarbejde med politimyndighederne i Tyskland, Danmark og Norge.

»Det giver umiddelbart mening, at man vil involvere de danske myndigheder i projektet – i og med at kriminaliteten jo næppe stopper på den svenske side på kajen til Øresund og Kattegat. Vi skal opfordre til, at man fra dansk politis side går konstruktivt ind i dette arbejde, som vil kunne forbedre erhvervets betingelser i kampen mod kriminalitet,« siger DTL's chefjurist, John Roy Vesterholm, der hilser det svenske initiativ velkomment som en sund og erhvervsvenlig bibeskæftigelse til det normale kontrolarbejde.

Lyder bekendt

Af rapporten fremgår, at omfattende økonomisk kriminalitet ofte ligger bagved transporter, som dagligt udføres ulovligt. Ofte udføres transporterne helt frem til konkurstidspunktet for siden at starte i andet navn, men for samme opdragsgiver. Samtidig er det svenske politis mistanke om såkaldt ”insiderviden” blevet bestyrket, når det angår lavtlønnede chauffører, der stjæler for selv at overleve!

»Det lyder som noget, vi har hørt før,« siger John Roy Vesterholm, der peger på arbejdsmarkedets initiativer til at få indført krav i overenskomsterne om at bekæmpe social dumping og ulovlige kørsler.

»Hvis den danske regering for alvor skulle hjælpe erhvervet på disse områder, ville det derfor være en god idé, at man indgik i det svenske projekt.«

[add:177]

[add:262]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063