DEBAT: Flere kommentarer til arbejdstid
Arbejdstidsregler endnu en gang! Det er beskæmmende at se vores EU-politikere være bedre vidende om transportbranchen. Det ville klæde dem at åbne en sag vedrørende arbejdstidsdirektivet, som endnu ikke er implementeret i Danmark.
Kampen står mellem, hvem som skal kontrollere, om reglerne er overholdt. Arbejdstilsynet siger, det er Trafikstyrelsen, da de i dag kontrollerer køre- og hviletiderne, Trafikstyrelsen sender bolden tilbage til Arbejdstilsynet.
Hvis der var en ansvarlig myndighed, der ville påtage sig opgaven, ville mange af de problemer, vi ser i dag, blive løst, herunder ville man kunne kontrollere kurerbranchen meget bedre, f.eks. ved at holde lønsedlerne op mod antallet af arbejdstimer.
Bjarne Lind
de Lichtenbergsvej 33
8500 Grenaa
Emilie Turunens udtalelse om, at »Selvstændige chauffører kan blive lige så trætte som ansatte chauffører. Det giver en risiko for trafiksikkerheden, hvis der ikke er loft over deres arbejdstid..." siger alt om, at "den unge SF-politiker" ikke har sat sig ind i tingene.
De selvstændige vognmænd er naturligvis omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne som alle andre erhverschauffører, og der er derfor langt fra tale om, at de selvstændige "bare kan køre som det passer dem", som Emilie Turunen påstår.
De nye regler vil blot give en yderligere begrænsning af den ugentlige arbejdstid - en begrænsing, som er begrundet i arbejdsmiljøhensyn, hvor køre- og hviletidsreglerne i større grad handler om færdselssikkerhed.
Bernt Clausen
Træbuen 7
8670 Låsby
Hvad er problemet? Selvstændige vognmænd skal da også overholde køre- og hviletiden.
Arne Andreasen
Elmevænget 5
5492 Vissenbjerg
[add:267]