DEBAT: Nu vil vi se resultater
Det er dog utroligt, jeg kan ikke huske, hvor mange år vi sammen med vognmændene har påpeget disse problemer.
Hvilken garanti får vi af disse personer for, at der nu vil blive gjort noget? Jeg mener at kunne huske, at der tidligere er folketingsmedlemmer, der har udtalt lignende, men nu vil vi se resultater.
Kurt Gjelstrup-Jørgensen,
formand for Landsklubben Danske Godschauffører under 3F
Søvej 12
4140 Borup
At sanktionsmulighederne ikke udnyttes, ses tydeligt for os vognmænd, der beregner vores priser ud fra den tid, det tager at udføre en given transport efter reglerne, både køre- og hviletider, samt lønmæssigt. Vi bliver oftest fravalgt med den begrundelse, at vi er for dyre.
Ved at tage transportkøberansvaret alvorligt og lave en "klippekort"-ordning til speditører vil man helt sikkert også se en positiv udvikling i prisudviklingen, ligesom antallet af ulykker forvoldt af trætte chauffører givet vil falde.
Arbejdsmiljøet vil ligeledes også forbedres, idet vognmænd med orden i forholdene så også kan være med, og en chauffør, der bliver behandlet ordentligt, vil altid være en gevinst for samfundet, ikke mindst for trafiksikkerheden, men også i forhold til nedslidningsskader.
Så kære politikere, det kan kun gå for langsomt med at udnytte de regler, der allerede findes, dette i kombination med øget kontrol på landevejen, vil helt sikkert være en kæmpegevinst for samfundet.
Preben Schröder,
kørselsleder, RTS Transport
Sydvestvej 110
2600 Glostrup
[add:237]