23948sdkhjf

Sidste kandidat fundet

Det blev en utraditionel transportvirksomhed, der i mandags blev kåret som DTL Region Syds kandidat til Årets Transportvirksomhed 2011, for Aarslev Budcentral har opbevaringssikkerhed som et stort speciale. Det er der ikke mange danske transportvirksomheder, der har.

Virksomheden blev ved et stort DTL-medlemsarrangement hos Scania Biler A/S i Vejle således valgt til at repræsentere DTL Region Syd, når den endelige vinder af Årets Transportvirksomhed findes på DTLs generalforsamling i Aalborg 7. maj.


Medarbejdernes fortjeneste

Det var en glad leder af Aarslev Budcentral, Dennis Just, der modtog statuette og diplom af bestyrelsesmedlem i DTL Region Syd, Ole Bang Jensen, på scenen:

»Jeg glæder mig til at fortælle dette til medarbejderne i morgen. Det er deres fortjeneste,« sagde han med et stille smil.

Det er Aarslev Budcentrals datterselskab, Odense Logistik Center, der evner at kunne være sikkert lager for kunderne, og Dennis Just satser på, at det nye sikrede lagerhotel, der er Danmarks største privatbyggede lagerhotel i sikkerhedsniveau 40, vil blive populært hos kunderne.

Nu venter så finalen i Årets Transportvirksomhed 2011, hvor Aarslev Budcentral er oppe imod Vognmand Preben Andersen ApS fra Nykøbing Falster, Vognmandsfirmaet A. Thorsen 1313 fra Viborg og Dansk Møbeltransport Forenings kandidat, Hvejsel Møbeltransport A/S fra Århus.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049