23948sdkhjf

Skolebørn åbnede Trafiksikkerhed i Øjenhøjde 2011

Danmarks største kampagne for trafiksikkerhed, Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, er netop åbnet på messen Transport 2011 i Messecenter Herning.

Undervisningen af ca. 100 elever fra skolerne i Herning var flyttet ud på Transportmessen i Herning for at vise branchen den undervisning, der fra på mandag begynder på de danske folkeskoler.

Partnerne DTL, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a., Bridgestone og Børneulykkesfonden åbner dermed 9. sæson med besøg på de danske folkeskoler.

Mere end 65.000 børn har allerede modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker.

Kampagnen er senest styrket med nye pædagogiske værktøjer. Eksempelvis får eleverne, ved at blive iført en dykkermaske, et ret præcist billede af en blind vinkel, når de skal se sig til venstre eller til højre. Med en minicykelhjem overlever et monteret æg at falde på gulvet fra en udstrakt hånd og demonstrerer dermed vigtigheden af at bruge cykelhjelm.

Modellastbiler, vejkryds, børn og cykler i skala 1:32 viser, hvad der sker, når det hele ses fra oven. Særlig opmærksomhed er påkrævet, når det gælder, hvor man som cyklist placerer sig i forhold til et vogntogs svingbane i forbindelse med et højresving.

I den rigtige lastbil i skolegården lærer børnene, hvordan trafikken ser ud fra en lastbils førersæde og hvordan de passer på sig selv. Alle børn, der deltager i kampagnen i 2011, vil få udleveret gratis trafiksikkerhedsveste og refleksbånd.

Geografisk fokuseres der i 2011 på Nordsjælland, Storkøbenhavn og Bornholm. Skole-kampagneperioden kører fra uge 15 til og med uge 21, og knap 80 skoler med i alt 220 klasser er tilmeldt.

De første skoler får besøg mandag den 11. april. Derudover vil kampagnen deltage ved særlige familieevents, som for eksempel familiedagen på Transport 2011 den 9. april, på Gl. Estrup Marked den 28.maj, på Langelandsfestivalen den 30. juli og på Egeskov Slot den 6. august.

Siden år 2000 er 74 mennesker dræbt i højresvingsulykker, hvor lastbiler har været involveret. I 2007 var tallet to personer. I 2008 steg det til 11, og 2009 faldt det til kun en person.

Men i 2010 steg antallet til fem personer, og det understreger blot vigtigheden af, at både denne kampagne, medier og myndigheder holder fokus og løbende gøre opmærksom på problematikken ved de farlige højresving.

[add:237]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08